Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer på anmeldnemt.dk. Ved at gennemføre et køb accepterer du betingelserne nedenfor.
Virksomhedsoplysninger
AnmeldNemt
Dragebakken 22
5250 Odense SV
kontakt@anmeldnemt.dk
AnmeldNemt drives som hobbyvirksomhed og er ikke momsregistreret.
Priser og betaling
Alle priser på anmeldnemt.dk er angivet i danske kroner uden moms. Der opkræves ikke moms, da AnmeldNemt ikke er momsregistreret. Eventuelle leveringsomkostninger fremgår i checkout, før du godkender din ordre. Betaling gennemføres via de betalingsmuligheder, der vises i checkout.
Ordre og levering
Når du har afgivet en ordre, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Vi behandler din ordre og programmerer kortet med de oplysninger, du har angivet. Levering og eventuel fragt fremgår af checkout og ordrebekræftelsen.
14 dages fortrydelsesret
Ved køb på nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Du skal inden fristens udløb meddele os, at du ønsker at fortryde købet, på kontakt@anmeldnemt.dk. Derefter har du 14 dage til at sende varen retur.
Du kan bruge denne formulering: “Jeg ønsker at gøre brug af min fortrydelsesret for ordre [ordrenummer], bestilt den [dato] og modtaget den [dato].”
Varens stand ved returnering
Du må undersøge varen, men den må ikke være taget i egentlig brug. Kortet skal returneres i samme stand som ved modtagelsen og uden rester af klister, tape eller anden påføring. Hvis varen er brugt eller håndteret ud over det, der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan der ske fradrag for en eventuel værdiforringelse.
Returfragt og tilbagebetaling
Du betaler selv for returfragten. Kontakt os på kontakt@anmeldnemt.dk, før du sender varen retur, så du får instruktioner og returadresse til sagen.
Når vi har modtaget varen eller dokumentation for, at den er sendt retur, tilbagebetaler vi beløbet med samme betalingsmiddel, som blev brugt ved købet. Ved fuld fortrydelse refunderes standardlevering; eventuelle ekstra leveringsomkostninger ud over den billigste standardlevering refunderes ikke.
Reklamation
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Hvis varen har en fejl eller mangel, skal du kontakte os hurtigst muligt på kontakt@anmeldnemt.dk med ordrenummer og en kort beskrivelse af problemet.